Få tips til indretning
Hjemmearbejdsplads
Læs vores tre tips nedenfor eller se videoen for at få ét tip med det samme.
Hvad er det vigtigste?
1. Fysisk indretning
Det er de færreste, der har en optimalt indrettet arbejdsplads i hjemmet, og det er vigtigt at du tænker i, hvordan du kan få din hjemmearbejdsplads til at fungere på længere sigt. Det vigtigste er, at du har en god, justerbar stol at sidde på – en, der kan tilpasses dine proportioner. Et justerbart bord er også at foretrække, så du kan skifte til at arbejde stående – de fås i mange størrelser, som også kan passe til hjem med trange pladsforhold og du kan også vælge løsninger, der ser mere hjemlige og hyggelige ud.
2. Socialt samvær
Mange oplever et stort socialt afsavn – din normale omgang med kolleger er erstattet af din sofa, din kat eller dine nærmeste familiemedlemmer. Husk på, at der kun er forbud mod at mødes mere end ti personer ad gangen. Det vil sige, at det er okay at mødes op til ti personer under kontrollerede forhold – du kan altså godt mødes fysisk med dine nærmeste kolleger. Måske kan flere møder kan afholdes ved at gå en tur.
3. Dialog
Det vigtigste er nok, at du holder dialogen med din arbejdsplads eller medarbejdere om, hvad I kan gøre, for at forbedre arbejdssituationen fra hjemmearbejdspladsen. Ifølge lovgivningen er det din arbejdsgivers ansvar, at hjemmearbejdspladsen fungerer, men medarbejderen har også et ansvar for at gøre opmærksom på, hvad han/hun har behov for. Så I må have en løbende dialog om, hvad der kan lade sig gøre – i gensidig forståelse og respekt for hinanden.
Ønsker du hjælp til indretningen?
Hvad enten du arbejder hjemmefra eller du har ansvar for at administrere den nye situation, er vi klar med professionel rådgivning om indretning af arbejdspladsen.